"Stadig fingerer det at være Foraar, og som følge deraf bidende Østenstorm. Kuskene er friserede og Sporvognene er pudsede - det fryser 2 Grader."
"Straalende, stolt og trind skred Bondebruden op ad Kirkegulvet ved sin Faders Arm. Og i Udskæringen paa hendes flødefarvede Makværk af en Brudekjole baevrede en Guds Velsignelse af fregnet Brystkød.".
(Hofjægermesteren forsyner sig med fire kraftige Stykker Bryst, som han skærer i ikke for smaa Mundfulde. Julius staar som en Statue ved siden af hans Stol med Sovs og Kartofler. Saa forsyner hans Højvelbaarenhed sig ogsaa med disse Dele; maler det derpaa altsammen rundt mellem hinanden, saa det danner et Bjærg paa hans tallerken, og da, først da, giver han sig til at køre i Lade.)
(Ogsaa Kammerherren er ivrigt beskæftiget. Men han spiser comme il faut, idet han kun skærer en liden Mundfuld af ad Gangen, dypper den samvittighedsfuldt i Saucen og putter den i Munden. Han holder Gaflen i venstre Haand, Kniven i højre og slipper dem aldrig. Dette er fair i 'Kulturcentrummerne'. Og Metoden synes også at være at anbefale, thi Hofjægermesterens Skæg flyder med Sauce og Compot; medens Kammerherren er aldeles pletfri.)
(Paa Verandaen, der løber langs Pavillonens Forside, sidder ved smaa gulmalede Jærnborde flere af Byens grundmurede Familier og indtager Kaffe med Sandkage. Det vil sige Mødrene og Børnene; Fædrene drikker Bajer, da dette Fluidum dels smager dem bedre, og dels af det store Flertal anses for en langt mandigere Forfriskningssubstans)
(Samme Holger minder ikke saa lidt om den fidele tjener Frants i første Afdeling. Ganske vidt er han elegantere og mere utvungen i sin Optr{den; men han hører dog til samme hjerteknuser- og overkelner- type: høj, bleg, velskabt. med tætklippet, salvet og lige kløvet Kranie. Men naturligvis bærer han, qua Kriger, Overskæg.)
Her var da endelig den Mand, som fri for al jorbunden Lyst og Begær vilde tage dem paa sine stærke, men rene Arme og bære dem ind i Paradisets straalende Have uden at tilsmuds deres Sjæle og uden at bryde deres kyske Helligdoms sarte Jomfrusegl.... O, sanctissima, o, piissima dulciam.
Og Hummeren blev budt om. Det var en Øjnenes Lyst at se den Grundighed og Alvor, med hvilken disse hæderværdige Gubber skred til Værket. Det var som dyrkede de en Guddom: Eddiken gødes andagtsfuld over Offerdyrene. Peberet dalede som Røgelse. Og taves aad man ristet Brød dertil med Smør af højeste Notering.
"Jeg er ligeglad. Men Folk bli'er saa idiotiske i Solskin; akkurat som de ha'de vundet i Lotteriet. De pynter sig og ta'er "i Skoven" og "Ud at sejle"; og saa synger de og lamenterer og skaber sig ..... Det skulde altid være Regnvejr."
"Trinemor lagde sig majestætisk tilbage i Sengen med Ryggen mod Fjenden, idet hun omhyggeligt garderede sig med Dynen helt op under Øjnene... Og fem Minutter efter knagede Nabolejet under Vægten af 350 pund noget skuffet Redaktørkød."
"Min Mave har jo længe, ligesom Landbruget og Fruentimmerne, ikke været som den burde. Du ved jeg har fortalt dig, at den - naa, du ynder ikke Detailler, men, kortsagt, Livet er haardt."
"Jeg bliver altid i saadan et væmmeligt Humør, naar jeg ser saadan to unge, glade og forelskede Mennesker."